Bliv dynekspert for dit barns skyld
marts 25, 2021Kun få mennesker bryder sig om at sove uden dyne. Vi har brug for noget at putte os i, og det har vores børn altså også. Det er en af de simpleste og dog mest nødvendige ting at skaffe til sin søn eller datter fra første dag i deres liv.
Duntype
Dyner varmer os om natten, når der svinder en kølig brise in ad vinduet på klem. Men det varier, hvilken type varme, man foretrækker af en dyne. Det er her den første overvejelse vedr. dyner har relevans: dun. Måske er det overraskende, at der findes forskellige slags dun i dyner, og at de overhovedet har nogen betydning. Sådan forholder det sig dog alligevel. De tre duntyper er andedun, gåsedun og moskusdun. Andedun er den dunvariant, der isolerer mindst, men beholder dynens tyngde. Gåsedun isolerer i allerhøjeste grad, mens moskusdun både har isolation og en vis lethed, hvorfor den betragtes som et fornuftigt kompromis. Det er den slags dun, de fleste vil anse som værende i bedste kvalitet.
Sæsonhensyn
Hvor vi bor, er forskellen på sommer- og vinterhalvårets gennemsnitstemperatur relativt markant, selvom den ikke er katastrofal. For en stor andel af den danske befolkning betyder det, at de enten kampsveder med dynen over sig om sommeren eller hundefryser på trods af dynens omfavnelse om vinteren. Hvis dit barn lider af samme problem, kan du købe dem en sommerdyne og en vinterdyne. Mindre sved og andet slid på dynen om sommeren vil faktisk også til din pengepungs fordel forlænge dynens levetid. For børn kan alt dette være svært at vurdere på egen hånd, så som forælder skal du huske at fornemme hen ad vejen, hvilke problemer dit barn synes at have med dynen. Hvis de for eksempel evig og altid klager over, at de har det for varmt, kan det være, I skal kigge på nogle andre dun.