Guide: vælg den rigtige madras til dit barn
april 1, 2019Er det tid til at skifte juniors seng ud med en ny og bedre model? Det er vigtigt at sengen er udstyret med en madras, der giver den bedst mulige søvn. Læs med her og få gode råd til, hvordan I får valgt den helt rigtige af slagsen, så jeres barn kan vågne frisk og veludhvilet hver eneste dag.
Vælg skum eller latex
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn sover på en fast madras af enten skum eller latex, da disse madrastyper understøtter barnets krop og muskler bedst muligt. Skum- og latexmadrasser har desuden en høj åndbarhed og transporterer sved og fugt væk fra barnets krop. I bør især undgå box- og springmadrasser, da børn på under 50 kg ikke vejer nok til at synke ned i madrassen. Derfor ligger de skævt og kan risikere at få rygproblemer.
Betrækket skal kunne vaskes
Der ophober sig hurtigt bakterier, husstøvmider og andet snavs i en madras, og derfor skal den være nem at holde ren. Vælg en madras, hvor betrækket kan tages af og vaskes ved minimum 60 grader. For at beskytte madrassen yderligere er det en fordel at lægge et vådliggerlagen oven på den. Et vådliggerlagen er vandtæt og afviser for eksempel urin og opkast, som dermed ikke trækker ned i madrassen og skaber skjolder og dårlig lugt. På den måde kan I forlænge madrassens levetid. Find vådliggerlagner og andet sengetilbehør på denne hjemmeside.
Test madrassen med barnet
Sidst men ikke mindst er det selvfølgelig vigtigt, at barnet selv tester madrassen. Den rette hårdhed og type afhænger blandt andet af barnets kropsbygning og vægt, og der findes derfor ikke et endegyldigt svar på, hvilken madras der er den rigtige for børn. Det kan være en rigtig god ide at spørge en ekspert i jeres lokale sengeforretning til råds, inden I tager den endelige beslutning