Ny sæson betyder nyt tøj til børnene
september 16, 2019Efteråret er kommet. Vinden rusker i træer og buske, så bladene falder af. Der er flere regnvåde dage og koldere temperaturer. Det er tid til at se børnenes garderobe efter i sømmene, så de er godt klædt på til udeleg i institution og skole. Efteråret er normalt en tung post økonomisk som forælder, fordi der skal købes meget forskelligt tøj og udetøj til poderne. Men det behøver slet ikke blive så dyrt. Du kan finde kvalitetstøj til nedsatte priser på ugleunger.dk
Overgangstøj til omskifteligt vejr
Efteråret er en overgang, hvor det er svært at finde det rette tøj. Vejret er omskifteligt, og børnenes garderobe er derfor nødt til at være lige så omskiftelig. Det kan være en jungle at finde det rette overgangstøj til børn, men med denne lille guide vil vi hjælpe dig lidt på vej.
Termo, uld, regntæt og åndbart – tjek!
Ovenstående er en god tjekliste, for når den nye efterårssæson banker på, skal du kigge efter tøj, der både kan isolere, holde regn ude og lade kroppen ånde. Hvis vi starter yderst, så er et sæt regntøj og par gode gummistøvler et must til de mange regnfulde efterårsdage. Regntøj i sig selv er ikke varmt, og det er meget sjældent åndbart. Derfor kan det være en god ide at give barnet en jakke eller trøje indenunder, afhængig af temperaturen. Og her må du gerne tænke i uld eller fleece, for det kan nemlig lede overskudsvarmen og fugten væk fra barnets krop.
Termo til de koldere dage
På kolde – og tørre – dage, er en termodragt eller termosæt uundværligt. Barnet sidder ofte på den kolde jord eller i sandkassen, os så er det altså godt med et isolerende lag på numsen. På de kolde dage kan din tumling heller ikke lege længe udenfor uden at få kolde ører. Derfor skal du også huske en tophue eller måske en tynd elefanthue i efteråret.
Et sæt skiftetøj i institutionen
Når børn leger udenfor, bliver de lynhurtigt beskidte og våde. Nogle gange trænger vandet ind ved ærmerne eller fødderne, uanset hvor godt regntøjet er. Du kan hjælpe pædagogerne i dit barns institution ved hele tiden at have et sæt rent skiftetøj liggende i garderoben.