Det samlede antal af personer som søger asyl følger det forventede, og er magen til de sidste par år. Dog er tilstrømningen af børn stigende, hvilket ligger et pres på skolerne. Vi har set på hvad skolerne evt. kan gøre og hvordan vi kan reagere på problemet – læs med her.

Når asylansøgerne, både børn og voksne ikke har fået opholdstilladelse, er det asylcentrene, som har ansvaret for, at børnene får den skolegang svarende til den undervisning danske børn får i samme aldersgruppe. Røde Kors har egne asylcentre, med egne skoler, mens de kommunale asylcentre typisk samarbejder med lokale folkeskoler om opgaven. Det har mange folkeskoler svært ved at klare, da budgettet og tiden efter skole reformen er strammet til. Derfor kunne det være en idé at oprette sprogskole, så børnene fra barnsben kan få det danske sprog ind fra start. Et forslag kunne være at undervisningen enten kan foregå i modtagelsesklasser, hvor der vil være tre klassetrin og maks 12 elever. Undervisningen kan også foregå på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Flere private sprogskoler står klar til at tilbyde deres hjælp, men systemet tillader ikke den økonomiske støtte på nuværende tidspunkt.

Sprogskole i København står til rådighed

Ved iasprog(https://www.iasprog.dk), som er en sprogskole i København, har de ressourcerne i orden og står klar til at hjælpe, men økonomien skal naturligvis være på plads. Skolen tilbyder mange forskellige moduler, og især modul 1-2 henvender sig også til børn. Det kræver både lærerkræfter og plads at tilbyde modtagelsesklasser. Det er vigtig at lærerne har kompetencerne til at kunne varetage den opgave, det at undervise flygtningebørn og håndtere de traumer, de kan have med sig, kan være en stor udfordring for en almindelig folkeskolelærer. Derfor mener flere sprogskoler at jobbet mere er henvendt til dem, da de har mange års erfaring med at håndtere disse. Staten dækker kommunernes udgifter til integration, så derfor kan sprogskolerne sagtens være et alternativ.