Slider børnene på jeres parforhold?

Slider børnene på jeres parforhold?

januar 17, 2018 Slået fra Af admin

Børn er helt fantastiske, og for mange forældre er de en stor gave. Alligevel er der også tider, hvor tålmodigheden er tyndslidt, energiniveauet i bund og overskuddet helt væk. Når det hele strammer til, er det ofte din partner, det går ud over først – og det går formentlig begge veje. Som et hold, der skal holde familien sammen, er det vigtigt at kunne bruge hinanden. Det er dog også vigtigt, at I bevarer respekten for hinanden og husker på, at I næst efter forældre er kærester.

Tag jer tid til hinanden

Derfor kan det være en god idé at tage tid til jer selv en gang imellem. Hvis I ikke har tid eller mulighed for at tage en lille ferie eller en weekend selv, kan mindre også gøre det. Det kan også være en aften for jer selv eller en middag, hvor I slet ikke taler om børn. Den slags små investeringer kan virke ligegyldige, men de kan gøre hele forskellen i sidste ende. Derfor skal I heller ikke være bange for at spørge om hjælp til børnepasning i de situationer – alle har forståelse for, at forældre har brug for tid sammen. Samtidig er børnene bedre tjent med at undvære far og mor en gang imellem, end at være skilsmissebørn resten af livet.

Parterapi kan hjælpe jer på vej

Hvis I allerede kan mærke, at børnene begynder at tære på jeres forhold, kan det også være en god idé at overveje parterapi. Parterapi kan være et rigtig godt værktøj til at identificere jeres problemer og eventuelle uhensigtsmæssige mønstre, I falder i. For eksempel kan det være, at mor har en tendens til at bebrejde far for at være for meget væk, eller far bebrejder mor for at være alt for kontrollerende. Det er ting, som ofte beror på behov og følelser hos jer begge, som I ikke får talt om. Her kan parterapi hjælpe jer med at komme ind til kernen af jeres problemer og tale om dem på en konstruktiv måde.

Parterapi kræver dog også, at I selv er villige til at gøre en indsats ud over samtalerne. Det kræver nemlig tid og vedholdenhed at ændre gamle vaner, så I skal forberede jer på, at I begge skal på arbejde mellem timerne. Hvis I bor i København, kan I for eksempel finde parterapi her.

Og husk: parterapi er ikke sidste skridt før skilsmisse – det er første skridt mod et bedre parforhold.