Tips til at gøre dit barn mere kreativt

Tips til at gøre dit barn mere kreativt

juli 14, 2017 Slået fra Af admin

 

Daglig kreativitet er nøglen til et selvstændigt og sjovt liv. Det er vigtigt at du skubber dit barn godt på vej i den kreative retning, fordi det på mange måder bliver meget nemmere for dit barn senere i livet at evne at tænke “ud af boxen.” Dit barn skal lære og finde ud af, at det er værdifuldt at have sine egne tanker og ideer og at de bliver værdsat og taget godt imod. Vi har lavet en lille liste over nogle hovedtips, som du kan følge for at lære dit barn det på den bedste måde.  

Skab tid til at være kreativ hver dag

Du har ansvaret som forælder til at sørge for, at dit barn ikke får en alt for pakket hverdag. Lad være med at fylde massevis af fritidsaktiviteter på efter skolegang hver evig eneste dag. Sørg for også at huske på, at dit barn er i rask udvikling og tit også bare har brug for at få lov til at bruge egen fantasi for på den måde at opnå ting. Dit barn har brug for at udfolde sig, tænke selv og finde på kreative lege selv. Du har ansvaret for at skabe rammerne for kreativiteten. Det er dit ansvar at planlægge dit barns tid og dagene, så der altid er plads og det hele ikke bare går op i kedelig hverdag med skole og fritidsaktiviteter.  

 

Vær kreativ sammen med dit barn

Det er en rigtig god idé, hvis du viser dit barn, at kreativitet også foregår sammen med dig. Du kan gøre mange ting for at vise det, men et eksempel kunne være at arrangere nogle lege ude i baghaven, som I kan hygge jer med. Det kunne stort set være alt, men du kunne foreksempel arrangere et lille løb for jer, hvor I ved hver post skal gøre noget kreativt som fx at finde på en historie eller bage en flot kage. I får god kvalitetstid sammen og i hygger jer og har det sjovt i hinandens selskab, hvilket nok er noget af det vigtigste. Ellers er det en god idé at tage på nogle ture sammen. I kunne tage i Zoologisk Habe, hvor du kan fortælle om dyrene, og I kan lave en leg ud af det, hvor I forestiller jer i befinder jer i Afrika og er venner med girafferne eller noget helt andet. I kunne også tage i svømmehallen, så du kan lære dit barn at svømme og I kan bygge en borg med legeredskaberne derude.   

 

Lav et værelse der indbyder til kreativitet

Børn er små komplicerede mennesker med store personligheder og store behov. Disse behov skal børneværelset naturligvis også reflektere, så køb møbler og legetøj, du ved, dit barn vil finde sjovt og hyggeligt. Du kan foreksempel købe en køjeseng (Sengezonen.dk), hvor der medfølger en et form for tæppe, du kan hænge omkring, så den ligner et sørøverskib eller et slot til prinsessen. En sådan seng lægger op til kreative lege, hvor dit barn selv kan finde på sammen med venner eller alene, hvordan historien skal udfolde sig. Ellers kan det være en god ting at købe en malebog, tegnebog eller klisterbog, som dit barn kan sidde og hygge sig med, når der er alenetid.