Tre uundværlige ting i pusletasken

Tre uundværlige ting i pusletasken

november 25, 2022 Slået fra Af admin

Med en lille ny i familien kan selv den mindste køretur betyde en større pakning og klargøring af både bilen og ikke mindst pusletasken. Barnet skal skiftes undervejs, og man ved aldrig hvornår uheldet er ude, eller hvad man lige kunne stå og mangle, når man er på farten. Det er derfor godt at have en stor og mangfoldig pusletaske, så man altid har det mest nødvendige lige ved hånden. Her er et bud på tre ting, pusletasken med fordel kan indeholde, så I er forberedte, på alle de udfordringer forælder og barn kunne støde på.

Vådservietter

Vådservietter kan redde selv det værste uheld. Om der er kommet mad på tøjet, ud i bilen eller om det er noget mere strabadserende, der skal tørres væk, så er vådservietten din bedste ven. De er nemme at transportere, de skal ikke vrides op, og de kan nemt smides væk, da de bare er til engangsbrug. Vådservietter er brugbare i mange situationer, både til store og små, og er derfor næsten uundværlige i pusletasken!

Stofbleer

Næst efter vådservietter findes stofbleen. Stofbleer er brugbare i lige så mange situationer som vådservietterne – hvis ikke flere. Stofbleen kan bruges ved amning, under barnet ved bleskift eller som skærm for solen på varme sommerdage. Investér derfor gerne i et lager af stofbleer til pusletasken da de hurtigt bliver brugt. Det kan også være en fordel at finde stofbleer i flere farver, så man nemt ved, hvilke bleer man bruger til hvilke formål.

Skiftetøj

Efter barnet er vasket og tørret med både vådservietter og stofbleen, skal det have noget rent og tørt tøj på. Man ved aldrig, hvornår bleen lækker, eller barnet ender smurt ind i mad, og det er derfor godt altid at have et rent sæt tøj med i tasken. Så behøver selv det værste uheld ikke at ende med, at man må afbryde turen.