I dag er vi vokset op med den klassiske forståelse af, at de forskellige farver kan deles op i to kategorier: drenge- og pigefarver. Den mest klassiske drengefarve er blå, imens den mest klassiske pigefarve er lyserød. Det er denne opfattelse vi har fået af at se tegnefilm hvor den mandlige actionman er iklædt farver som blå, sort og grøn. Modsat er prinsessen i tegneserien iklædt lilla og pink. Men det er faktisk bevist, at det engang har været omvendt.

Omvendt for 100 år siden

For 100 år siden signalerede lyserød noget aktivt, hvilket matchede de mandlige individer, imens den himmelblå farve appellerede mere til de sarte piger. Men bør denne opdeling fortsætte? Skader det børnene, eller skal vi fortsat male drengeværelset blåt og pigeværelset lyserødt?

Børneværelset

Mange forældre som ikke vælger at kende kønnet på deres ufødte barn vælger at male værelset i en kønsneutral farve som gul eller orange, så de er klar på begge køn, imens dem som kender kønnet maler det blåt eller lyserødt afhængigt af kønnet. Men ifølge flere psykologer er det kun oppe i vores eget hoved, at farven gør en forskel. De farver som omgiver barnet påvirker i princippet ikke barnets selvopfattelse. Dette vil sige, at vi ikke kan påtvinge vores børn et bestemt sind ved hjælp af drenge- eller pigefarver. Uanset barnets køn kan du købe maling her.

Barnet bør selv bestemme

Hos flere mennesker er det meget oppe i tiden, at man ikke bør pådutte børnene et køn, før de selv er gamle nok til at kunne vælge. Uanset hvad man mener om dette, bør barnet selv have love til at vælge farverne på børneværelset. Så når ens dreng, som hidtil har haft blå vægge, bliver gammel nok til selv at kunne vælge, bør han kunne vælge den farve han ønsker.